ATLANTA, August 28. 2007 - Delta (NYSE: DAL) har indgået et samarbejde med den amerikanske stjernekok og restauratør Todd English og kan således fremover tilbyde en enestående kulinarisk oplevelse på transkontinentale flyrejser. Allerede fra foråret 2008 vil det komme rejsende fra Danmark til gode, da menuen vil kunne fås på de mange videreflyvninger fra Atlanta.

Delta Air Lines har ansat den anerkendte kok Todd English til at udvikle et kulinarisk udvalg af nye menuer til de kunder, der vælger at flyve på økonomiklasse på transkontinentale flyvninger. Den nye menu, som danskere, der flyver videre fra Atlanta, vil kunne nyde fra starten af næste år, er en del af Delta Air Lines omfattende opgradering af servicen.

“Deltas eksklusive nye menuer vil give vores kunder mulighed for at nyde et fantastisk måltid, snacks eller bare en forfriskende cocktail, mens de vælger fra vores førende udvalg af film, HBO programmer, musik, live TV og meget mere via Delta on Demand,” forklarer Joanne Smith, Deltas senior vice president of In-Flight Service and Global Product Development.

Med disse opgraderinger er Delta fortsat i front med service om bord på de amerikanske ruter. For danske rejsende til USA vil opgraderingerne gøre Delta til et endnu mere attraktivt valg til de mange videreflyvninger fra Atlanta.

Om Todd EnglishTodd English er en af verdens mest respekterede og anerkendte kokke. Han har blandt modtaget en række priser, inkl. Best Chef in the Northeast, Restaurateur of the Year og National Rising Star Chef. Todd English driver restuarantkæden Olives, har skrevet tre kogebøger og deltaget i en lang række madudsendelser udover hans eget madprogram Cooking with Todd English.

Om Delta Air Lines
Delta Air Lines (NYSE:DAL) tilbyder sine kunder flere destinationer end noget andet globalt flyselskab: I alt 311 destinationer i 52 lande. Med mere end 60 nye internationale ruter inden for det sidste år er Delta USA’s hurtigst voksende internationale flyselskab og er samtidigt førende på de transatlantiske ruter med 32 destinationer. Til Latinamerika og de Caribiske øer tilbyder Delta mere end 600 ugentlige flyvninger til 58 destinationer. Deltas marketingsalliance giver endvidere passagererne mulighed for at optjene og bruge SkyMiles på næsten 15.000 flyvninger udbudt af Sky Team og andre partnere. Delta er medstifter af Sky Team, en global flyselskabsalliance, der tilbyder et bredt udvalg af destinationer, flyvninger og andre services. I samarbejde med Sky Team og en andre verdensomspændende codeshare-aftale tilbyder Delta i alt 462 destinationer verden over i 98 lande. Passagerer kan checke ind, udskrive boarding kort og holde sig opdateret om flystatus på delta.com.

Related Topics:
Share